Annonce

Annonce

Svar: Mad til dreng på 6 mdr.


28. juli 2019

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Carina

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at I har ramt det helt rigtige tidspunkt at starte med skemad. Jeres dreng lyder til at have været helt parat. Det har tilmed hjulpet på hans refluks, og det har ikke påvirket hans indtag af mælk... alt sammen super fint.

Nu hvor han er 6 måneder, så skal der dog til at ske lidt ændringer. Som du selv er inde på, vil det være rigtig godt, hvis han begynder at kunne sove igennem om natten. Det vil sige sove 5-6 timer uden mælk, så han ikke længere behøver blive ammet midt nat. Det vil være dejligt for både dig og ham, hvis han kan sove uden mælk om natten og en forudsætning for dette er, at hans indtag af mad og vand af kop øges om dagen. Det betyder, at han skal have flere måltider nu.

Derudover vil det være rigtig godt, hvis du begynder med de lidt grovere grødtyper, så han f.eks. tilbydes havregrød, ligesom han også gerne må øllebrød og på den måde vænnes til rugbrødssmagen. Det vil også være rigtig godt, hvis du begynder med kød og fisk i hans grøntsagsmos, så hans mad tager mere og mere udgangspunkt i den mad, som I andre spiser. Og så vil det være rigtig godt, hvis du kan begynde at give ham mad i hånden, som han selv kan sidde og sutte på, gumle på, opbløde med spyt osv. Det vil være med til at styrke ham mundmotorisk - han skal naturligvis altid være under opsyn når han sidder med noget. Så det er super at du nu netop forsøger med bløde frugtbåde, rugbrødsbjælker osv. :)

En plan for dagen ser derfor nu således ud:

Tidlig morgen 05/06: Kommer over til dig og du ammer ham som nu og han sover videre ved siden af dig til dagen begynder.

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos og vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11-11.30: Grøntsagsmos, og der begyndes med kød eller fisk i mosen. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag 15.30-16: Frisk blød frugt i hånden og tilbydes også lidt frugtmos, vand af kop.

Ammes og puttes ...


Annonce

... til en powernap. Måske begynder han at kunne springe denne over, måske har han stadig brug for den lidt endnu...

Aften 18: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende i hånden. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca 20-20.30 som nu

Sen aften 24: Ammes og puttes tilbage i egen seng og sover uden mælk til næste morgen tidlig, hvor han ammes igen.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det er vigtigt, at han tilbydes mange små måltider hele dagen igennem og du skal forsøge at skabe en rytme, hvor han tilbydes skemad og vand af kop, når han vågner - og så tilbydes brystet før han skal sove. På den måde skaber du plads i maven til begge dele og dækker hans behov rigtig godt.

Det betyder også, at det er bedre, at han lige nu spiser ¾ dl. af gangen og så gerne vil tage imod brystet, før han skal sove, end at han spiser 1.5 dl. grød eller mos og efterfølgende så afviser brystet eller ikke drikker nok. Hvis han ikke spiser og drikker nok hele dagen igennem, hvis balancen ikke holdes, så vil han naturligt søge mælken ekstra om natten, og nu skal dette jo som sagt trappes ud :)

Det er rigtig godt, hvis du kan forsøge at putte ham i egen seng efter amning, så han på den måde vænnes til at sove lidt på afstand af dig. Du må stadig gerne lægge dig med ham og amme ham i dobbeltsengen, det hjælper til ro og er også dejligt for dig en gang imellem, men prøv også om du nogle gange kan putte ham i barnevognen og trille ham en tur om dagen i stedet for at ligge med ham, ligesom du om aftenen meget gerne må flytte ham over i egen seng, så han sover der om natten - præcis som du netop er begyndt på. Hold endelig fast dette :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og jeg vil også anbefale dig meget min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du dagsplaner, opskrifter og guides igennem måned for måned (4-18 måneder). Du kan også slå op, hvis I skal have noget at spise, og du bliver i tvivl om, hvad din dreng må få, hvordan og hvorledes... Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave (3. udg. 1 oplag 2018).

Fortsat god appetit! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

16. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Får min søn kalk nok?

Hej Helen Min lille søn er nu blevet 6 måneder og han vejer nu ca. 7.5 kg og...

Læs hele brevet og Helens svar


15. maj 2024 | Kost og ernæring | 10 mdr.

Skære ned i erstatning, hvordan?

Kære Helen Jeg har en datter på 10,5 måneder, der har været fuldt...

Læs hele brevet og Helens svar


9. maj 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Drikker hun nok?

Kære Helen. Min datter på snart 7 måneder spiser ofte øllebrød eller...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rosiner

Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.

Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.

Svampegiften findes også i økologiske...

Læs mere i Babylex

Dagtilbud til børn

Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.

Dagtilbud omfatter:

- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn

- Børnehaver for 2-6-årige

- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper

- Fritidshjem

- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.

Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.

Hvis I ønsker at få jeres barn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Mange tusinde tak for dit svar, jeg kan helt sikkert bruge det til noget!

Tak fra Karlas mor


Annonce